Drekis unghesteshow 2025
Drekis afholder traditionen tro, følshow den første søndag i oktober. Vi glæder os som altid til at slå porten op og byde velkommen til en masse fine føl og plage.
Dato: Søndag den 5. oktober 2025
Sted: Hindsig Ridecenter, Ringkøbingvej 270, 6800 Varde
Klasser:
Hingsteføl
Hoppeføl
1. års hopper
2. års hopper
3. års hopper
Føllene vises sammen med deres mor i ridehuset. Der er ingen krav om, at man skal kunne trække med sit føl, men vi anbefaler at den er håndterbar og i grime af hensyn til dommerne, da dette letter deres bedømmelse af føllet.
Føllet stilles op for dommeren, derefter vises mor og føl løst i ridehuset, hvor dommerne kigger efter bevægelser og hvordan de viser sig frem.
De unge vises også i ridehuset. Her er kravet dog, at de er opdraget til at blive trukket med og skal kunne stå ”nogenlunde” stille når de bygningsbedømmes.
De bedste føl og ungheste bliver udtaget til at deltage i årets Best in breeding den 9. november 2024
Her ”dueller” vinderne af de forskellige følshows fra hele landet, om titlen som bedste føl, 1, 2 eller 3 års hoppe/hingst.
Dommere: Traditionen tro er William Flügge og Bjarne Poulsen klar til at bedømme føl og plage og på bedste vis guide os gennem dagen. Vi oplever, at samarbejdet mellem de to dygtige dommere giver en god og nuanceret bedømmelse af hestene.
Cafeteriaet har åbent under hele arrangementet, hvor der kan købes mad og kolde/varme drikke hele dagen. Både morgenmad og selvfølgelig også den traditionelle karrysuppe!
Tidsplan for følshowet bliver tilgængelig på Drekis facebookside samt og Drekis følshows facebookside i ugen op til showet.
Der bliver ligeledes lavet program til dagen, hvor alle deltagere er præsenteret med afstamning. Derudover vil man også kunne finde navnene på de sponsorer som har valgt at støtte vores arrangement.
Hold øje med Drekis følshows FB side for nyheder.
- Date
- Organizer
- Dreki - Sydvestjysk Islandshesteklub / Jannie Svane
- Judge
- William Flügge
- Address
Hindsig Ridecenter
Ringkøbingvej 270
6800 Varde
